Berte Skeel indfører Krohold i Skibby. Hun køber Selsø Gods i 1682 og efterfølgende den 10. april 1686 får hun oprettet Birketing for Selsø og dermed ret til at udnævne dommere og retsskrivere. Hun dør i 1720, og godset købes af hendes nieces mand.

Det er således hende der får den første bevilling til kongelig privilegeret kro.

Den første kromand som er fundet, er ved at se på diverse skøder, fæstebreve og retssager var Christen Laursen.

 

Christen Laursen

Var ud over at være kromand også murermester. Hvor han kom fra vides ikke, men han har da i hvert fald afleveret en ganske betydelig kro til sin efterfølger, hans svigersøn i 1712.[i] Man kan jo spekulere på om der var bygningsarbejde der blev udført på godset Selsø og om han derfor fik fæstet på Skibby Kro, men som sagt det er rent gætteri. Men kroen var dengang kun en længe.  14 fag lang!

Den første kromand som er fundet, er ved at se på diverse skøder, fæstebreve og retssager var Christen Laursen.

 

Skibby kro bliver kongeligt privilegeret den 6. november 1700. Det var under Kong Frederik den IV, (11.10.1671-12.10.1730), konge af Danmark og Norge 1699-1730. I Frederik IVs regeringstid udspillede sig det sidste store krigeriske opgør med Sverige, Den store nordiske Krig 1709-20. Det uafgjorte udfald førte til endelig opgivelse af håbet om generobring af Skånelandene; men til gengæld betød krigen en styrkelse af Danmarks sikkerhedspolitiske stilling. I kraft af sin samvittighedsfulde varetagelse af regerings-forretningerne kom Frederik IV tæt på at realisere Kongelovens ideal om kongelig personlig enevælde.

Det er altså under denne konge at der gives bevilling til Skibby kro! Forholdene på den tid var ret kaotiske omkring det at beværte rejsende, og give dem nattely.  Desuden var der mange der mente, at have ret til selv at brænde brændevin og brygge øl, noget der ærgrede Kongen, for han ville gerne have skat af det bryggede. Altså ikke en ny opfindelse det med skat på varerne. Præsterne havde også tilladelse til at beværte rejsende. Præsternes ret i den retning blev dog snart taget fra dem.

Den 4. juni 1689 vedtages en lov ”OM unyttig krohold samt destileer-pander og Brændevins-hattes afskaffelse på landet. Kroer på landet der ikke er privilegerede forbydes og skal afskaffes 

1800 til 1900

En af Kromændene var

 

 

Vilhelm Ehrenreich Christopher Nehring

Født på Walkendorf i Mechlenborg i Schwerin.

Kromand fra 1796. Ud over at være kromand, har han flere tillidsposter, blandt andet som taksator for brandforsikringen og som sognefoged. Han var gift med Johanne Margrethe Schønemann født omkring 1770. De fik sammen 4 børn, Sophie Elisabeth, Nicoline Jacobine, Marthe Regine og Verner Nicolai som senere bliver forvalter på Svanholm. Johanne Margrethe Schønemann dør 21. december 1845, og Nehring dør den 5. marts 1850 og her er der en lille nekrolog over ham i kirkebogen. Der stod at han i 6 år var sognefoged, og i 33 år var han lægdsmand. Han bliver fæstet fra den 3. marts 1796. Stædes og fæstes af baron Christian Ludvig Scheel von Plessen. Fæstekontrakten indeholder et krav om at der skal betales 14 rigsdaler hver termin, altså 2 gange om året. Desuden betales en gang for alle 200 rigsdaler for selve kroen. Han bliver i lighed med de tidligere kromænd gjort opmærksom på loven om spiritus. [ii]

 

Hans søn ansøger senere om tilladelse til at bage fint brød. Og er således den første der starter bageri i Skibby der senere bliver til Grundahls bageri  og den dag stadig er bageri på hovedgaden.

 



[i] Selsø- Lindholm Fæsteprotokol. Pag. 34a, 34b, og 35a

[ii] Kirkebog og Fæsteprotokol, samt Sognerådsprotokol for Skibby

 

Ja det var hvad jeg lige har pillet ud af bogen

Venlig hilsen

Carl Guldbjerg